Fanny – min heltinde

fannysbogFanny – det hed min mormor eller retter bedstemor i Balling, for mormor var et helt ukendt begreb i min barndom – det var farmor for så vidt også, så det var bedstemor i det gule hus.

Fanny var en meget bestemt dame, nogle ville nok beskrive hende som skrap – jeg husker billeder af hende med stram frisure og sorte hornbriller – faktisk fra mine forældres bryllup. I virkeligheden en fest som jeg næsten var med til…. Læs: den skyldige…..! Måske var det derfor min bedstemor var så stram i udtrykket….!

Stram, bestemt, skrap eller hvad hun nu var – jeg elskede hende højt, og jeg havde den gang slet ikke øje for, at hun nu var, som jeg siden som voksen godt kan indse. Uanset så beundre jeg hende – også den dag i dag – måske endda endnu mere – hun var en kvinde, der mistede sin mand, alene med en lille søn, blev siden gift med husbestyreren, og fik 6 børn mere – heraf et hold tvillinger, hvor min mor er den ene. Penge var der nok nærmest ingen af, så min bedstemor kunne alt med hænderne, og det var nok lige der vi fandt vores fællesskab. Jeg var nemlig viden begærlig, og ville så gerne lære at sy, strikke, hækle og alt andet husflid. Det var altid bedstemor jeg ringede til, når de paspoleret lommer eller reverset drillede. Desværre døde min bedstemor alt for tidligt – jeg kunne godt have brugt hendes assistance mange år endnu.

Bollemælk

Jeg var så heldig, at jeg arvede min bedstemors Dansk Husmoder Leksikon fra 1949 i 2 bind tilegnet Hendes Majestæt Dronning Alexandrine – stadig forsynet med de små sedler, som min bedstemor havde lagt i dem. Det er en sand fornøjelse at læse i bøgerne, og de er kilde til stor inspiration.

Jeg får lyst til at citere fra forordet:

I Løbet af den sidste Menneskealder har Interessen for Husholdningsspørgsmaal bredt sig fra Hjemmenes snævre Kreds til Samfundets øvrige Cirkler. Ikke blot Videnskabsmænd og Teknikere og Statistikere har inddraget Husholdningarbejdet under deres Søgelys, men ogsaa den store Offentlighed, Regering, Risdag og andre Myndigheder, saavel som Radio og Presse finder i stigende Grad Stof til Iagttagelse og Diskussion inden for Husholdningsarbejdet. Dette er ikke nogen Tilfældighed.

Det er simpelthen en skattekiste – hvad med bollemælk – har du hørt det før??

Bollemælk findes under mælkerester – 2½ l Sødmælk koges og serveres med Boller af 125 g Mel (se Boller til Suppe) – tilbage til bind 1 – Boller til Suppe.

Hold nu op – der er melboller, kødboller og fiskeboller – jo, dem kender vi stadig, men så er der også bødboller, hjerneboller, hvedemelsboller, kartoffelboller, kartoffelmelsboller, rismelsboller, skumboller, æggeblommeboller, blandt andet – mon ikke der er basis for lidt innovation – historiedreven – til suppe/bolle kategorien???

Oplagt Mælk

I skal altså have denne med også – fandt den også under mælkerester.

Oplagt Mælk – 4 l Sødmælk eller Skummetmælk opvarmes, til den er lunken (ca. 28°C.) og tilsættes 1 l Kærnemælk. Ophældes i Fad, som stilles lunt ca. 12 Timer. Den stivnede Mælk skives da op i et Klæde. Naar al Valle er løbet fra, serveres den ”oplagte” Mælk med Fløde og Strøsukker.

Hmm – det nærmeste jeg kommer denne ret, er vist kogt mælk med tvebakker og kanelsupper, og det fik vi da engang imellem derhjemme, mens efterret stadig var en fast bestanddel i dagens menu.

Med andre ord er sådan et opslagsværk guld vær, hvis man går rundt med en drøm om back to basic eller bare at reducere madspildet, for diverse afsnit om rester fylder relativ meget….!

Apropos boller – så lige en opskrift på sildeboller også…. er ikke helt sikker på, det er det første jeg kaster mig over…..!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑