Kærlighedens bøddel ….

IMG_2199Der er altid noget, der gør mere indtryk end andet, og nogle gange kan selv små detaljer gøre et voldsomt indtryk.

Jeg har lige læst en bog, der har gjort indtryk – det kan ses – en læst bog med masser af mærkninger af citater, der gør indtryk – fordi der netop bliver sat ord på noget, der kan være svært at få styr på.

Hvorfor er det man kan tage så meget fejl…?

For det første er der barrieren mellem billede og sprog. Psyken tænker i billedet, men for at kommunikere med et andet menneske må vi først omforme billedet til tanker og dernæst tankerne til sprog. Denne vej fra billede over tanker til sprog er lumsk. Man mister altid noget undervejs: billedets tætte, fnuggede væv af betydning, dets uforlignelige plasticitet og elasticitet, dets subjektive, sværmeriske følelsesnuancer – alt dette går tabt, når billedet presses ned i sproget.

Derfor forsøger store forfattere at kommunikere selve billederne videre. Ved hjælp af associationer, metaforer og sproglige virkemidler prøver de at fremkalde et lignende billede hos læseren.

Sandheden er, at det, som sjælden er fuld af, til tider løber over i de huleste fraser. Ingen kan nogensinde finde præcist udtryk for sine behov, tanker eller lidelser; vi higer efter at skabe musik, som vil bevæge stjernerne, men vores sprog er som en revnet gryde, de rytmer, vi hamrer på den, er så primitive, at bjørnene kunne danse til dem.

Nietzsche-citat: første gang, man møder et menneske, erfarer man alt om vedkommende, men senere i bekendtskabet gør man sig blind for sin egen viden.

Hvad er det, der sker – der lige midt i fiskefileten…?

Hvem er det, der tænder det alt for skarpe og ubarmhjertige lys – neon – et lys, der blotlægger alle sandheder, uønskede, uskønne, uforenlige – sandheder, om den virkelige – virkelig virkelighed.

Hvem er det, der spolerer billedet, med tanker og sprog ……. perspektivløs …… det må være kærlighedens bøddel …..!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑